Trump tordner mod »woke«-virksomheder. Det sætter nu mange danske virksomheder i et »frustrerende« limbo

I talrige dekreter, bekendtgørelser og taler har Donald Trump, siden han indtog Det Hvide Hus igen og igen, slået det fast. Som en del af hans kamp mod »wokeism« i USA vil han gøre op med de såkaldte DEI-programmer, der har været til heftig debat i USA de seneste år, og som alt fra universiteter og statslige institutioner til private virksomheder de seneste år har implementeret. DEI står for »diversity, equity and inclusion« og er en fællesbetegnelse for politikker, principper eller kvoter, virksomheder bruger til at skabe bedre adgang for minoriteter på det offentlige og private arbejdsmarked. Trumps udmeldinger har fået den ene amerikanske virksomhed efter den anden til at rulle deres DEI-programmer tilbage. Eksempelvis Google og Meta, der står bag Facebook, Ford, Harley Davidson og Walmart, der er verdens største butikskæde. Hos Walmart vil man ifølge nyhedsbureauet AP droppe en lang række tiltag, der har haft til formål at støtte etniske minoriteter, lgbt-fællesskaber og ansætte flere medarbejdere fra grupper, der historisk er blevet undertrykt i USA. Dansk Industri, der er erhvervsorganisation for 20.000 danske virksomheder, går ind for DEI. Det samme gør samtlige medlemsvirksomheder, der opererer i USA, organisationen har hørt fra. Det fortæller Kinga Szabo Christensen, der er rådgivningsdirektør hos Dansk Industri og tidligere har været Dansk Industris chef i USA. »Det er Dansk Industris holdning. De virksomheder, jeg taler med, holder også fast i deres holdninger og værdier i forhold til DEI. Jeg hører ingen, der ønsker at smide det i skraldespanden,« siger hun. Hun understreger samtidig, at danske virksomheder på grund af lovgivning i Danmark står i en helt anden situation end dem i USA. I Danmark er det nemlig ifølge forskelsbehandlingsloven forbudt for arbejdsgivere at spørge til – eller opgøre ansatte ud fra andre kategorier end køn. Dermed må virksomheder ikke spørge hverken potentielle eller nuværende medarbejdere om eksempelvis etnicitet, religion, seksualitet, kønsidentitet eller handicap. Anderledes er det i USA, hvor der mange steder er kvoter. Og der har DEI ifølge kritikere – herunder Trump – de seneste år taget overhånd i en grad, så de, der ikke inkluderes i programmerne, bliver diskrimineret. Donald Trump mener således, at DEI-programmerne fører til særbehandling af visse grupper. Trumps kritik er blomstret op, siden USAs højesteret i 2023 traf en afgørelse, der annullerede positiv særbehandling i forbindelse med optagelsen på landets universiteter. Virksomheder er bekymrede og frustrerede Trumps kamp mod DEI-programmer sætter danske virksomheder i en vanskelig situation, mener Kinga Szabo Christensen. For mens den ene amerikanske virksomhed efter den anden ruller deres DEI-tiltag tilbage, har de fleste danske virksomheder, der opererer i USA, enten udtalt sig meget forsigtigt eller forholdt sig tavse. Både Novo Nordisk og Mærsk, der begge opererer i USA, skruede dog retorikken op torsdag. Begge virksomheder fortalte, at de ikke har tænkt sig at ændre på deres principper og mål om mangfoldighed, som Berlingske har beskrevet. At mange andre virksomheder har forholdt sig forsigtigt eller helt tavst, skyldes ifølge Dansk Industri, at det fortsat er meget uklart, præcis hvad Trump vil indføre og hvornår, og dermed hvilke konsekvenser det vil have for deres forretning. Derfor er mange virksomheder fanget i et »frustrerende« og »bekymrende« limbo, mener Szabo Christensen. »Lige nu skal virksomhederne først og fremmest finde ud af, hvilke regler der kommer til at gælde, og hvilke love der kommer. Derfor tror jeg, at man på grund af uvisheden ikke kommer ud med noget markant. Jeg synes også, det er godt at holde os lidt i ro og afvente, hvad der kommer,« siger hun. Jeg har endnu ikke set nogen danske virksomheder, der decideret har kritiseret Trumps udtalelser om DEI. Hvordan kan det være? »Jeg tror, de holder vejret ligesom os andre og afventer, hvad der kommer til at ske. Men selvfølgelig møder vi virksomheder, der er bekymrede og synes, det er frustrerende, de endnu ikke har set nogen konkrete love og retningslinjer, så de ved, hvordan de skal forholde sig.« De kunne godt gå ud og kritisere nogle af Trumps udtalelser offentligt. Hvad er det, de frygter, der sker, hvis de siger deres mening om dem nu? »Jeg tror simpelthen, det er så usikkert at sige noget som helst om noget, når vi står i en situation, hvor alt er så ukonkret. Det er simpelthen så uklart, hvilke konsekvenser de her beslutninger rent faktisk kommer til at have for danske virksomheder. Så jeg tror simpelthen, det er en limboperiode.« Trump sender medarbejdere hjem Trump har mange gange har slået fast med syvtommersøm, at han vil bekæmpe politisk korrekthed, identitetspolitik og »wokeism«. Indtil videre har det dog været relativt sparsomt med konkrete tiltag fra den nye amerikanske præsident. Han har underskrevet en bekendtgørelse, der har til formål at tvinge føderale ansatte, der beskæftiger sig med diversitet, inklusion og lighed – såkaldte DEI-medarbejdere – på betalt orlov. Derudover lyder det i bekendtgørelsen, at der inden for 120 dage skal udarbejdes en plan for, hvordan den private sektor i USA ligeledes tilskyndes at afslutte samtlige DEI-programmer, der af Det Hvide Hus omtales som »ulovlig DEI-diskrimination og præferencer«. »Faktum er, at der stadig kommer til at gå noget tid, inden de kommer med noget helt, helt konkret information om, hvad det egentlig betyder for virksomhederne,« siger Kinga Szabo Christensen fra Dansk Industri: »Vi må se an, hvor store bølger der kommer. Men implikationerne lige nu er meget, meget ukonkrete.« Hvad betyder DEI egentlig? I ligestillingsdebatten i USA er det især begreberne »equality« og »equity«, der splitter befolkningen. Ordene lyder ens, men forskellen er stor. »Equality« betyder, at alle skal være lige for loven, have lige rettigheder og dermed lige muligheder. »Equity« betyder resultatlighed. Her lægger man vægt på, at folk har forskellige forudsætninger og derfor i nogle tilfælde skal behandles særligt eller anderledes i forhold til dem, der har andre forudsætninger. Her er målet altså ikke kun lige muligheder, men også lige resultater. E’et i DEI står for »equity«, altså resultatlighed. Tilhængere af »equity« i USA vil typisk mene, at målet er at opnå en fordeling på 50/50 eller tæt på i forhold til for eksempel køn, etnicitet, religion eller seksualitet. Dansk Industri går ind for DEI, fortæller Kinga Szabo Christensen. Men her ser man »equity« som ligestilling generelt og et arbejde for at skabe mere diverse og inkluderende arbejdspladser. Det mener Dansk Industri ikke, at man opnår via kvoter og resultatlighed. Derfor er der meget stor forskel på debatten i USA og Danmark, fortsætter Kinga Szabo Christensen. I Danmark er det nemlig ifølge forskelsbehandlingsloven forbudt for arbejdsgivere at spørge til – eller opgøre ansatte ud fra andre kategorier end køn, forklarer Kinga Szabo Christensen. For eksempel nationalitet, religion, seksualitet eller handicap. Derfor har Dansk Industri ingen tal for dette. »Det må vi slet ikke spørge om eller måle på. Men selvfølgelig arbejder vi meget for, at vi skal være mere mangfoldige. Vi ved godt, at der skal være plads til forbedring, og vi skal blive bedre på alle parametre,« siger hun. Kinga Szabo Christensen fortæller i den forbindelse, at Dansk Industri gør meget for at opnå større mangfoldighed, lighed og diversitet. Både i organisationen selv og i dansk erhvervsliv generelt. »Alle talenter skal komme i spil. Kvalifikationer er helt afgørende, når vi udvælger kandidater. Men Danmark er et mere homogent arbejdsmarked sammenlignet med USA. Men vi går ind for at fjerne blinde vinkler, fjerne forudindtagethed, og at alle skal have fuldstændig lige muligheder for at få succes,« slår hun fast. https://www.berlingske.dk/virksomheder/trump-tordner-mod-woke-virksomheder-det-saetter-nu-mange-danske